Når stilheden ser
Bag det, der skjuler sig, lever blikket vågent. Lag for lag opløses det der skal slippes, og det indre lys finder vej.
Mine inspirationskilder er mange og udspringer af livstemaer, familieliv, naturen, forbundethed samt praksisser som yoga, løb, vinterbadning, sauna og meditation. Alt dette flettes ind i mine værker som en hyldest til livet og dets mange facetter.
Jeg maler mest med akrylmaling, det kan give en spændende effekt på blande medier, jeg tegner sommertider også med en tus eller bruger spraymaling. Jeg bruger alle mulige redskaber der kan skabe former, struktur, konsistens. Det kan være div. køkkenredskaber, skabeloner med motiver, skurresvampe og muregrej – lige så tit bruger jeg blot fingrene. Kun fantasien grænser.
Jeg maler ofte mens maleriet ligger på gulvet, og tit har jeg gang i flere malerier på en gang. Det bedste er at male udendørs i naturen. Fejl er ikke forkerte, men en del af min læring og skaberprocessen.
Værket er færdigt, når det selv træder frem og rummer sin egen fortælling.
Udvalgte værker fra serien. Klik for detaljer, flere fotos og pris.
Bag det, der skjuler sig, lever blikket vågent. Lag for lag opløses det der skal slippes, og det indre lys finder vej.
Midt i lag af levet liv våger et stille lys, der brænder uden at fortære, holder kroppen i sin varme og minder sjælen om hjem, mens siv svajer med lethed i livets dans.
To skygger vandrer side om side, fanget i mørke lag, hvor afgrunden lokker og afhængighedens cirkler gentager sig. Som brødre bærer de hinandens skridt, selv når vejen opløses under fødderne. Sommerfuglen vokser midt i kaos – skrøbelig, men vedholdende, et symbol på transformation. Bag de tunge farver af brændt jord og rust trænger lysende mønstre frem, som minder om at håb altid lever, selv i ruinerne. Rejsen indefra og ud er smertefuld, men også sand: at bryde gennem skyggerne, at finde friheden, at huske at man aldrig går alene.
"Hvis mine malerier vækker genklang, undren, glæde eller nysgerrighed i dig, er jeg taknemmelig for at kunne dele en flig af min verden.
Mit håb er, at min kunst kan skabe resonans, nærvær og en følelse af universel forbundethed."
Udover mit kunstneriske virke arbejder jeg som vejleder for unge mennesker og har tidligere været sundhedsfaglig medarbejder og underviser.