Sejl mod lyset
Solens koralglød strømmer gennem himlen, mens hvide sejl driver stille på et drømmehav. Guld og rød smelter til et brændende landskab, hvor vinden bærer ekkoet af fjerne eventyr.
Et rum fyldt med abstrakte malerier, der taler direkte til sjælen.
Et væld af former og farver strømmer frit fra hjertet ud på lærredet.
Her mødes leg, intuition og kreativ frihed, der inviterer dig til fordybelse & opdagelse.
Hvert værk er skabt med nærvær, passion og giver dig mulighed for at opleve kunst som en levende fortælling.
Udvalgte værker fra serien. Klik for detaljer, flere fotos og pris.
Solens koralglød strømmer gennem himlen, mens hvide sejl driver stille på et drømmehav. Guld og rød smelter til et brændende landskab, hvor vinden bærer ekkoet af fjerne eventyr.
En kollision af planeter flænger himlen i brændte nuancer, røde tråde snor sig som årer gennem et pulserende kaos. Bladets skarpe ribber skærer vinden, som et ekko af urtidens storme. Blå kugler bryder frem som boblende ilt i et hav af blod. Byens sorte silhuetter står fast, men skælver i lyset fra braget. Alt er på spil – intet vender tilbage som før.
Lyset falder som flydende sølv gennem et brændt landskab, røde lag ånder som gløder under jorden. Mønstre folder sig ud som hemmelige netværk, spor af liv fletter sig ind i aske og ild. Fra dybet spirer turkis blade — et løfte om overlevelse, en påmindelse om naturens ukuelige kraft.
"Hvis mine malerier vækker genklang, undren, glæde eller nysgerrighed i dig, er jeg taknemmelig for at kunne dele en flig af min verden.
Mit håb er, at min kunst kan skabe resonans, nærvær og en følelse af universel forbundethed."
Udover mit kunstneriske virke arbejder jeg som vejleder for unge mennesker og har tidligere været sundhedsfaglig medarbejder og underviser.