Et stille møde mellem dybde og lys. Lag af vand og erindring bærer lotusblomsten frem som et symbol på ro, transformation og indre klarhed. Her opstår balance i det, der flyder.

To kræfter mødes — som to pile, der peger i hver sin retning. En bevægelse frem og tilbage, mellem ja og nej, lys og skygge. Farverne støder sammen og flyder ud i hinanden, som tvivlens egen dans. Her findes ingen endelig retning, kun spændingsfeltet mellem mulighederne. Et rum, hvor stilheden og uroen lever side om side — og hvor det uafklarede bliver observeret.

En ensom sommerfugl svæver i stilhed mod tre ansigtsløse skikkelser i blå skygger. Himlen er sløret af drømme og utydelige minder, mens lyset bryder igennem som et blidt håb. De står stille – måske i undren, måske i længsel – fanget mellem nuet og det, der flyver forbi.