Skikkelser

Tre skikkelser står tæt, uden ansigter, men fulde af nærvær. Sorte spor løber hen over deres kroppe som ar, som livets mærker, der ikke kan skjules. De vender sig mod verden, front mod det ukendte, bærende på en fælles styrke i stilheden mellem dem. Over dem åbner sig en dyb blå nattehimmel – et uendeligt rum, hvor tavsheden møder evigheden. Mørket er ikke tomt, men fyldt af stjerner, drømme og det, der ikke kan siges med ord.